350 kampe i VIF-trøjen
Jane spillede sin turneringskamp nummer 350 i sidste weekend.
Jane kom til Varde IF som "Lilleput" spiller som det hed den gang, tilbage i starten af nullerne. I 2007, som 17-årig fik hun debut på klubbens første seniorhold, som på daværende tidspunkt spillede i den bedste række.
Jane har igennem hendes mange år som senior spiller, både været valgt som "Årets spiller" og topscore ad flere omgange.
Janes nuværende træner, Kim Jensen udtaler følgende om hendes indstilling
Der skal lyde et stort tillykke til Jane med de imponerende 350 kampe.
For mange kan 350 kampe i en alder af 33 år lyde af få, men med en turneringsstruktur hvor der blot spilles 24 kampe pr sæson er det en særdeles flot bedrift.
Jane bidrager ikke kun på banen med sit imponerende overblik og sin ubestridelige vindermentalitet, men er også en fantastisk holdkammerat der stadig prioriterer fodbold rigtigt højt, og ofte går forrest, og tager ansvar når det bliver svært.
Jane er med sin store rutine en vigtig del af 1. divisionstruppen, som de seneste år har skullet præstere over evne, da økonomien desværre ikke har kunnet give pigerne forhold der minder om professionalisme. Her har Jane formået at støtte de unge i det fællesskab der har givet holdet så mange gode oplevelser og sejre.
Jeg håber stadig at se Jane på banen så længe hun har mod på fodbold, og så længe kroppen tillader det.
Endnu en gang stort tillykke med de mange kampe.
Kim Jensen
Tidligere cheftræner Peter Hansen har følgende ord at sætte på Janes indstilling og betydning
Jane har altid gået forest og har et fremragende spark. Hun har aldrig været den der har råbt højest men har ladet benene tale. En seriøs og dejlig pige. Tillykke med jubilæum
Tidligere cheftræner, Jesper Callesen, udtaler følgende:
Som tidligere træner for Jane i 2017, hvor vi spillede i kvalrækken, kom i pokalfinalen på hjemmebane foran 1500 tilskuer, live på DR2 og da vi rykkede suveræn op i 3F ligaen - Var Jane en solid spiller, med masser af god indstilling til alle træninger og ikke mindst kampene. Hun vægtede fodbolden højt, og prioriterede fællesskabet og den udvikling hun kunne få derigennem. Jane var en af de rutinerede spillere der gik forrest og derved hjalp og vejledte de unge. Tror altid hun har sat en ære i at trække Varde IF trøjen over hovedet, og altid har gjort hvad hun kunne for at bære den med respekt 😊
Udover at være en solid spiller på banen, har hun en stærk personlighed og er et menneske man lytter til og gerne vil være på hold med.
Stort tillykke med de 350 kampe 🤩⚽️💪🏻 må der være 100 mere 🙈👏🏻⚽️
Alle i og omkring Varde IF ønsker dig Jane, et kæmpe tillykke med de 350 kampe.